SocialpolitikMinoritetspartiet arbejder for, at beslutninger trffes s tt p de borgere, de berrer tilbydes hjlp, der i videst muligt omfang tager udgangspunkt i deres egne behov og nsker. Valgmulighed imellem hjlp i egen bolig og institution.Servicecentre med borgerservice til pne borgere skal ikke bakkes op med 70 mil. kr. som snarere skal komme de udsatte til gode i de forsmte lokalcentre. Bisidder-netvrkDet er afgrende, at myndighederne er til for menneskene, ikke omvendt. Derfor skal det tilstrbes, at ingen bliver uretfrdigt behandlet i socialsystemet, og derfor br der indfres et bisidder-netvrk bestende af ansatte og frivillige, som alle kan trkke p. Fr ethvert mde med en sagsbehandler eller anden kommunal myndighed, skal man orienteres om muligheden for at f en bisidder med. Dette giver strre tryghed og bedre rettighedssikring. Hvis ikke den enkelte kan finde en egnet bisidder blandt familien eller vennerne, skal det kommunale bisidder-netvrk af frivillige s vidt muligt st til rdighed.Sociale klienter skal under enhver samtale med myndighederne orienteres om klage- og ankemuligheder og tilbydes rdgivning herom fra bisidder-netvrket. BrnAdgangen til at passe sine egne brn og forldre skal gres nemmere. Minoritetspartiet nsker, at forldre frivilligt skal kunne vlge eller fravlge vuggestue, dagpleje og brnehave og vil derfor arbejde for at der skabes alternativer f.eks. i form af legestuer og pasning p bemandede legepladser og at de eksisterende ordninger styrkes. F.eks. kunne det vre nskvrdigt med weekendbning p de bemandede legepladser, isr i sommerhalvret. Det skal vre nemmere at oprette frie vuggestuer og brnehaver, dog ikke med konomisk fortjeneste som sigte. Alternative brnehaver s som skovbrnehaver skal prioriteres hjere.Samtidig skal der sikres et betydeligt kvalitetslft for brn og ansatte p institutionerne med frre brn pr. ansat og flere kvadratmeter pr. barn. Institutionerne opdragelse og prgning af brnenes opvkst skal tage udgangspunkt i forldrenes nsker ud fra en fortlbende dialog mellem forldre og pdagoger. Institutionerne m ikke ptvinge brnene deltagelse i gudstjenester eller andre aktiviteter, der strider imod forldrenes nsker. Af hensyn til flere brn med ikke-dansk etnisk baggrund, skal det som led i den gensidige integrationsproces sikres, at hver institution prioriterer ansttelsen af mindst n medarbejder, som behersker et eller flere indvandrersprog, hvor brn med indvandrerbaggrund udgr over 20 %. Tosprogede brn, skal ikke forhindres i at tale deres modersml indbyrdes, sdan som det er tilfldet flere steder i dag. Mske kan SFO gres til et bedre tilbud for brnene mere tilsyn med ordningen skal overvejes. Antallet af tvangsfjernelser br nedbringes. Dette skal ske ved at opprioritere barnets tarv gennem fordomsfri sttte og rdgivning til familier i krise og ved at modvirke social marginalisering i stedet for rutinetvangsfjernelser. Fokus skal intensiveres og koncentreres om at skaffe velfungerende plejefamilier til de brn, der lider under psykiske, fysiske og seksuelle overgreb. Her skal isr slgtninge (f.eks. bedsteforldre) inddrages som plejefamilie til truede brn og unge, s de ikke rykkes op med rode fra deres familiemssige tilknytning i tilflde af anbringelse uden for hjemmet. Ikke mindst nr det glder familier med minoritetsbaggrund er det uomgngeligt, at der skal strammes op p kommunernes sagsbehandling og information af de berrte familier. Sagsbehandlere og psykologer skal i langt hjere grad end i dag inddrage forldrene og sikre sig, at de har forstet, hvad en tvangsfjernelse er. Der skal s vidt overhovedet muligt etableres en dialog med forldrene, inden man griber til s drastisk et skridt som tvangsfjernelse. Er det imidlertid ndvendigt at tvangsfjerne et barn, skal barnet naturligvis under sin placering p en institution eller hos en plejefamilie vokse op under forhold, der er i overensstemmelse med barnets baggrund. ldrePensionister, der har behov for pleje og hjemmehjlp, skal frit kunne vlge mellem alle tilbud svel som muligheden for at blive boende i eget hjem eller hos familie eller bekendte. Pleje og hjemmehjlp skal afpasses den ldres individuelle behov, og kommunen skal tilbyde samme konomiske sttte til pleje og hjemmehjlp udfrt af familie eller bekendte, som i givet fald spares i udgifter til offentlig pleje og hjemmehjlp. Vi er imod ethvert tiltag til brugerbetaling for hjemmehjlpen.Hjemmehjlpen i Kbenhavn trnger til et lft. Der mangler hjemmehjlpere. rsagen kan vre at arbejdsvilkrene for hjemmehjlpere ikke er tilfredsstillende, at de ikke fr mulighed for at yde den service de gerne vil og at bureaukratiet ikke giver dem frihed til at tilrettelgge deres arbejde p en meningsfuld mde. Virkningen er at de ldre ikke fr den omsorg og hjlp de har brug for og at de skal finde sig i at hjemmehjlperne er forskellige fra gang til gang. Det er selvflgelig et signal at kommunen har valgt at benytte 70 millioner kroner p computere til hjemmehjlperne og har tnkt sig at lne yderligere 125 millioner til formlet, men mon ikke det snarere er tid til menneskelighed og kontinuitet der er brug for. Forholdene p plejehjemmene skal forbedres, s der er flere ansatte og strre medbestemmelse pr. beboer. De alt for hyppige eksempler p misrgt, tvangsmedicinering og uvrdig pleje og behandling skal undgs ved bedre arbejdsvilkr for de ansatte kombineret med strre ansvar og konsekvens over for ledende medarbejdere i tilflde af utilfredsstillende pleje. Pensionister skal kunne spise i lokalcentrene, ligesom de skal kunne f bragt mad ud til hjemmet, men de skal selv bestemme hvorfra. Derved sikres, at maden er af hjest mulige kvalitet og passer den enkeltes egne nsker og behov. Hjlp til dende i egne hjem eller p hospice skal vre en garanteret valgmulighed som alternativ til hospitalsindlggelse. Minoritetspartiet nsker bedre faciliteter og vilkr for ldre med etnisk baggrund, bl.a. i de eksisterende plejehjem, samt bedre informationer p flere sprog om mulighederne for diverse tilskud, der glder i det eksisterende system. P plejehjem med ldre etniske minoriteter skal det desuden tilstrbes, at der er ansat flersprogede medarbejdere. Der br indrettes mdesteder med forskellige sociale aktiviteter for ldre med etnisk minoritetsbaggrund, sdan som det i dag er tilfldet for organisationer med aktiviteter for ldre med dansk baggrund, der kan f offentlig sttte. Hash, rusmidler og misbrugDet hje forbrug af alkohol og andre rusmidler er bekymrende, og erfaringsmssigt ved man, at forbud og formynderi blot frer til get kriminalitet, hvorfor fokus p rsager og oplysning skal intensiveres, og den politiske indsats omprioriteres. Vi nsker sledes at fjerne grundlaget for narkorelateret kriminalitet og narkoprostitution og nedbringe den hje ddelighed og sygdom i narkomiljet ved at afkriminalisere heroinforbruget til fordel for ordninger med lgeordineret heroin sammensat med reelle tilbud om hjlp til afvnning i stedet for tvang. Cannabis, der er et rusmiddel p linje med alkohol, skal ligeledes afkriminaliseres, og i modstning til heroin forhandles i udvalgte, legale forretninger for at fjerne det illegale marked.Stofmisbrugere har behov for flere vresteder med fixerum og lettere adgang til lgehjlp. Minoritetspartiet mener, at grunden til alkohol- og stofmisbrug hovedsageligt skal findes i sociale og personlige forhold, hvor yderligere kriminalisering og marginalisering ikke er nogen lsning. Det er i vid udstrkning myndighedernes ansvar at afhjlpe den sociale marginalisering gennem tilbud og rdgivning i stedet for tvang og kontrol. Kommunalt m man presse p for gennemfrelsen af forsgsordninger udlevering af heroin til narkomaner under lgeopsyn, mens metadonbehandling som hovedregel helt skal undgs. Massiv hjlp i form af en vifte af forskelligartede tilbud til misbrugere der kan afvnnes. Legalisering/afkriminalisering af hash vil skille hashsalg fra salg af hrde stoffer. Politiet vil f frigjort ressourcer til andre opgaver og hashklubberne vil lukke. Christiania vil igen vre et trygt sted for christianitter, besgende og turister. Prostitution
|